Guldet gemt i Afgrunden: 2025

Danmark. Vanvittig kompetent atmoblack. Blev ufortjent glemt lidt blandt alle de store danske bm udgivelser i efteråret.

Danmark. Nogle af de absolut bedste folk fra Københavns undergrund. Vi stoler normalt ikke på ren clean vokal i vores black metal, men Shaam Larein gør det FABELAGTIGT. Fandenivoldsk punket black i absolut verdensklasse.

Danmark. Mareridtsblack om en kristen... kattekult?

Danmark. Det er en skændsel at flere ikke kender Gam. Klassisk black metal i topklasse.

Danmark. Hvad ville funeral doom være uden nortt? Ikke hvad det er i dag, og stilen er stadig noget af det mest håbsforladte og udpinte du kan byde dine øregange. En sand pionér som stadig er på toppen.

Danmark. Ambient og ond DSBM som vår moder lavede den.

Danmark. Super melodisk med DSBM-kant.

Danmark. Ængstelig black metal med folky melodier og sans for det atmosfæriske

Danmark. Der er bare speeder i bund og ondskab nok til alle hos Lotan. Noget af det absolut bedste black/death man kan få.

USA. Violinisten fra Panopticon er hovedmanden. Austin Lunn (hovedmanden i Panopticon) er også med på trommer og guitar.

Canada. Det er 9 år (!) siden vi har hørt fra Forteresse. Hold nu kæft hvor er det stærkt at have dem tilbage, selvom det bare er et enkelt nummer. Ses vi til koncert på Beyond the Gates 2026?

Belgien. Fantastisk melodisk vampyr-black. Referencerne sidder på tøjet og Ronargs melodiske øre er KNIVSKARPT.

Finland. Denne plade er en enkeltbillet til riff-city! Det stopper aldrig og det er alt sammen godt. Fik alt for lidt opmærksomhed da pladen udkom i foråret.

USA. En af USAs bedste undergrundsnavne. Tydelige inspirationer fra andenbølge black, men med sit helt eget tvist.

Grækenland. Arrig og groovy black metal med vanvittig vokal. Stor sans for sammenhængen mellem form og melodik.

Tyskland. Super melodisk, super punket, super avant garde. Hastigheden er i top og riffsene er som fra en anden dimension.

Canada. Årets nye navn. Råt og uden nåde, men med en kant af melankoli i sær i harmonierne. Udgav også en lige så stærk fuldlængde "Vermillion Pyre" som i også skal lytte til.

UK. Crusty, hardcore og post-rock-inspireret black metal. Tempo og følelser er skruet op på 11. Melankolsk og arrigt som ind i helvede.

USA. Som Eleanor Harper, kvinden bag Lust Hag, selv beskriver pladen: NO TRENDS NO PRODUCTION NO AFFILIATIONS JUST RIFF AND ANGUISH!! OUGH!!!

New Zealand. RIFFS! Det er thrashy, det er melodisk og det er vanvittig stærkt komponeret. Vi er lidt utilfredse med trommeproduktionen, men det skal virkelig ikke tage noget fra denne årets overraskelse af en plade!

UK. En af årets helt store plader hvis man giver sig tiden. Store ambitioner, store armbevægelser, stort resultat.

Canada. Hun er kommet med 8 (!) udgivelser i 2025 og de er alle sammen gode. Hver udgivelse har nærmest egen stil, men der er næsten altid stærke inspirationer fra atmo, blackgaze og avant garde. Kan både synge dig i søvn og kløve din krop midt over med sin vokal og sine melodier.

USA. Iskoldt. Råt. Atmosfærisk. Vokalen sidder lige i leveren som en issyl stukket dybt ind fra ryggen.

Tyskland. Duoen bag den bedste plade fra 2024 (Der böse Geist) er tilbage med en lille EP på tre numre. Melodisk, råt og atmosfærisk.

USA. Råt som en rusten sav og trist som når det man har drømt allermest om smuldrer i ens fingre.

Chile. Fantastisk balance mellem det rå og kolde og det varme melodiøse. Og 500 pluspoint for sværd og kat. Rygterne siger at det er katten som har leveret vokalen til lead-lyden på track 3.

Frankrig. Kosmisk atmoblack/dungeon synth. Koblingen mellem genrene udføres til UG med kryds og slange.

Australien. Post-black navne er lidt som kønssygdomme på Søpavillionen. Der er unendelig mange af dem og det er kun en promille som det er værd at dykke ned i! Fragile Wings er en del af den promille. Det er amibitiøst og progget og altid med kant.

Brasilien. Folk-black er ofte lig med hardangerfele og nordisk folkedans. Men her rejser vi til Brasillien og får et fantastisk bud på genren hvor synths og guitarer smelter sammen med sydamerikanske percussionrytmer, melodier og akkordprogressioner.

USA. Engang i mellem er en plade bare en god plade. Det her er bare en vildt god plade.

Frankrig. Kaotisk og monumentalt fra den dybeste oceangrav og den yderste galakse. Franske Esoctrilihums musik er mere kompliceret end deres bandnavn er at læse og den smadrer dine horisonter. Obligatorisk lytning.

De påstår at være fra Nordkorea. Vi tvivler... På trods af meme-tendenserne i et falskt band fra Nordkorea er det et stærkt råt og melodisk udspil.

USA. En af årets bedste plader. Hvis du kan lide Panopticon og Weft er dette obligatorisk lytning. Udkom i starten af januar 2025 og står stadig som noget af det bedste.

USA/Iran. Introspeaket er en optagelse fra Golfkrigen som advarer om kommende bomber. Medlemmerne af bandet er efterkommere af flygtninge fra krigen og det er et pisse stærkt bud på rå meloblack med chuggy riffs og rendyrket triumf.

USA. Alt Saidan rør ved bliver til guld. Og når de går sammen med den avantgardistiske mester fra Thrä (og 1000 andre projekter) resulterer det i to voldsomt stærke numre og en magtdemonstration ud i hypermelodisk black metal.

Sverige. Nogle vil kalde Istapp for et "Vi har Vintersorg derhjemme"-meme. De skal i skammekrogen og så skal de høre bedre efter. Fantastisk power/black med højt til loftet.

USA. Skøn teknisk og melodisk black fra Oregon. Rytmisk variation er i førersædet uden at det bliver et gimmick. Guitarlir og hurtige blasts. Hvad mere er det egentlig du vil have?

Canada. Manden bag en af årets plader fra 2024 (Cornifère) er tilbage med et nyt prosjekt. Blackened Oi...? Hvadend du vil kalde det er det pisse stærkt og pisse sjovt.

USA. Medlemmer fra Saidan og Vampirska er gået sammen. Bandnavnet siger det egentlig meget godt. Det er som et omvendt kors beklædt i nervøs velour og pelshåndjern.

New Zealand. De har kun udgivet en single, men hold nu kæft hvor er det stærkt. Ren ondskab. Ej at forveklse med Windswept fra Ukraine.

Holland. De hemmelige black mestre fra Holland gør det igen. Det er black og hardcore og så meget andet. Det er en af de plader som gør ondt at høre. Men som man skal høre fordi svære ting nogle gange er en menneskelig pligt.

Norge. Hot take: Ofte sidder moderne norsk bm fast i en IDÉ om egen musikalsk fortid som ikke rent faktisk afspejler den diversitet der var i 90erne. Robust er et godt bud på en anden vej. Uden at afsværge den norske arv skriger og skråler de sig insisterende ind i din hjerne og nægter at gå igen.

UK. Hvis romantisk black metal er en ting, er det det her. Det er ridderen der har samlet skønjomfruens lommetørklæde op og black metal soundtracket til det romantiske drama derom.

Skotland/USA. Order of the Wolf siden er klart bedst

Finland. Rasende i sin melankoli og med en vokal som gør ondt i både sjæl og hals at lytte til.

Finland. Engang i mellem støder man bare på nogle folk som forstår at sætte følelser til musik ved hjælp af dynamik, melodier, rytme og mix. Svarta Havet er et af de bands. Nyd det.