Blue Rev
by Alvvays
This album has been added to 5 private lists and 8 public lists:
-
50 album på 50 dage
Anton Engelbrecht Nielsen07.07
Det er svært at definere hvad indie-lyden er. Men hvis noget er en indielyd, er Alvvays det helt sikkert.
Der er ikke noget revolutionerende ved Alvvays. De har ikke opfundet den dybe tallerken. Men det er sjældent, man hører nogen smelte noget så støjet og noget så sukkersødt så gnidningsfrit sammen. Det er lidt som hvis The Cardigans og The Smiths spillede på dobbelt tempo og var vokset op på MBV. Albummet er fyldt med jangle-pop guitarer som hvis Johnny Marr havde spillet det. Melodierne stråler, og det hele sejler rundt i støjet shoegaze med delay og fuzz – men uden at blive mudret.
Molly Rankins vokal har samme kvalitet og storslåethed som Phoebe Bridgers. Som om alting snart ramler sammen. Sjældent rammer vokaler mig så mærkbart som her.
Sangene går fra rørende til vildt på et split sekund og man bliver overrasket hver gang - det er med at følge med. Lidt som om man står midt i en halv drøm, men pludselig bliver mindet om, at man også har en krop. Det der ryk i kroppen lige inden man falder i søvn og ens muskler slapper af. Frit fald. Fx nummeret Easy On Your Own, når Rankins synger “This time/this time” og alting bare eksploderer omkring hendes smukke vokal, for så at blive helt stille og følsomt, for så igen at eksplodere. Alting føles “larger than life”, selv de små følsomme øjeblikke. Det dynamisk sindssygt interessant og man er som lytter med hele vejen.
I sand shoegaze-æstetik ånd er lyrikken svær at forstå og stemmen bliver en del af lydbilledet. Et instrument i sin egen ret. Men af og til popper en “one-liner” ud af den støjede tåge. Fx linjerne “College Education is a dull knife” eller “Is she a perfect ten? Have you found Christ again?”.
Kendte “Many Mirrors” i forvejen, men ellers var albummet helt nyt for mig. Kan ikke vælge nogen højdepunkter, da jeg synes det hele er virkelig godt. Men jeg hælder generelt mest til den første halvdel af albummet. Har haft det på repeat i mange dage nu. Det er satme bare fedt altså!
-
-
Winter 2023-24
Greg MooreThis album is like My Bloody Valentine and The Smiths found a new lead singer and released a compilation album together. It’s exciting to find new artists still playing with shoegaze because it’s a genre I feel deserving of more exploration. Recommended Track: Pressed
-
2023 Albums
Matthew LettiniIs it shoe-gaze? Is it lo-fi? Is it pop? I don’t know, but it makes my ears happy. I want to drive long distances to this.
-
-
-
-
Do you like albums?
Want to make a list?
It’s free & easy &
the Whale is nice!
Learn more