To Bring You My Love

This album has been added to 1 private list and 5 public lists:

• 

  50 album på 50 dage

  Anton Engelbrecht Nielsen

  30.06

  Bring You My Love trækker på PJ Harvey bluesrødder, mere end hendes traditionelle indiesange. Numrene har en lo-fi 90’er æstetik med minimalistisk instrumentation, støj-rock elementer og mere fokus på udtryk, end en ren produktion.

  PJ Harvey er som altid en genial historiefortæller med et enormt karaktergalleri. Der er en stor længsel på spil. Albummet starter med en jeg-fortæller der vil gå igennem alting for, at bringe hendes kærlighed til sin elsker. Og på slutnummeret “Dancer” ankommer hendes elsker endelig, som en Fønix gennem ilden.

  Ligesom hendes kollega (og ekskæreste) Nick Cave, bruger hun billeder fra et bibelsk univers. Hun er ikke opvokset religiøs, men for PJ Harvey bliver billederne en måde, at opnå forståelse for tilværelsen på. Ved at gribe tilbage i tiden til noget gennemlevet eller noget erfaret, bliver man mere bevidst om universelle menneskelige følelser og arketypiske billeder. Men også billeder der kan tolkes på flere niveauer. Tag fx “Down by the River”. Dræber hun sit eget barn? Er det en coming of age ting, hvor hun dræber sit yngre jeg for at blive en kvinde? En historie om abort? Eller noget helt fjerde?

  Temaerne er kærlighed, drifter, sex. Og ikke på den der pæne lyserøde tyggegummi måde. Men på den mytiske, hårde, svedige og impulsive måde. Hun leger med kønnene og de forventninger der er til det at være en kvinde. Leger med iscenesættelse og bryder med sociale konstruktioner.

  Distortet, forvrænget og støjende. Tydeligt inspireret af Pixies. Det er en voldsom omgang. Men ikke på den der vrede eller apatiske Nirvana måde. Det er udadreagerende, uden at blive dumt. Hun bygger universer, følelsesmæssige, billedlige, lydlige. Skaber stemninger. Ofte ubehagelie eller uhyggelige - men altid stemningsfulde. Fx på “Working For The Man” - et utroligt simpelt nummer. Nærmest bare bas, trommer, shaker og lidt tør klimte guitar. Det minder lidt om Yo La Tengos “Autumn Sweater”. Less is more. Hvis guitaren kan lyde som en bas, hvorfor så ikke bare bruge det?

  Titlennummeret og “Down By The River” kendte jeg i forvejen. Og så har jeg hørt en del af hendes andre numre, især det lidt kedelige Stories From The City, Stories From The Sea. Men hold kæft hvor er To Bring You My Love et klasse album!

• 

  The Music Slut Committee

  Steve

  "Similar to Nick, my other TTC was Send His Love to Me because I think it's hard to beat a raucous jangly acoustic banger. I love how this album is structured around those moments like C'mon Billy and Send His Love to Me but manages to extend outwards and encompass all sorts of related sounds that feels like it's in dialogue with artists both before and after. The Dancer at times sounds like a Coctau Twins track, and when we listened to St. Vincent, Bring Me Your Loves as a refrain instantly reminded me of the title track. While sounding so different, the inspiration was clear to me.

  I just think it's a really solid album and I'm so glad it's ended up dovetailing with a lot of stuff we've listened to already." - Steve

• 

  Best of 1995

  Jadiel
• 

  Every Album I've ever listened to (in order)

  sayyidjammy
• 

  album jeg liker

  Sigrid