To Be Kind

This album has been added to 1 private list and 2 public lists:

• 

  50 album på 50 dage

  Anton Engelbrecht Nielsen

  13.07

  Eksperimenterende post-rock, med post-punk vokaler og støjede industrielle sekvenser. En virkelig brutal omgang.

  Albumet består af 10 hypnotisk og gentagende numre, der bygges op over lang tid. De fleste numre over 8 minutter. Et enkelt på 5 minutter og så ikke mindst “Bring The Sun / Toussaint L’ouverture” på over 34 minutter.

  Teksterne er vilde. Der er ingen traditionel sangskrivning. Det er nærmere opremsninger. Mantrarer.

  Albummet starter med “Screen Shot”, et spændingsfuldt nummer båret af et bas groove og en konstant hamren på en åben lille tromme. Sangen er en slags opremsning af de temaer albummet generelt kredser om. Og så virker den til at handle den om at være i nuet - som et screen shot.

  “A Little God In My Hands” handler om at lege gud. At have gud mellem sine hænder. Om menneskets skaberkraft og evne til at ødelægge.

  Albummets midterpunkt er det førnævnte 34 minutter lange nummer “Bring The Sun / Toussaint L’ouverture”. Det starter med et rabalder og går videre over i et drone-univers, med en nærmest mellemøstlig fornemmelse. På det her tidspunkt er man fuldstændig opslugt og i trance.

  Det er spirituelt. Nærmest religiøst. Rituelt og kultisk. Frontpersonen Michael Gira frembringer solen. Livskraften. Lyset. Brændende og altopslugende. En urkraft. Noget vi mennesker altid har tilbedt. Han frembringer frihed. Det lyder som en besværgelse. En apokalyptisk seance.

  Toussaint L’Ouverture refererer til lederen af det haitiske slaveoprør i 1971. Gentagelsen af hans navn hæver ham nærmest til en mytisk figur - han bliver tilbedt som en gud, en profet, en martyr. Han bliver ikke bare et historisk individ, men et symbol på oprør, frihed, og transformation gennem vold og blod.

  Dette oprør smelter han sammen med de franske revolutionære slagord “Liberté! Egalité! Fraternité!”. Et europæisk oprør og og et afrikansk/kontinental-amerikansk oprør. Begge brutale. Begge idealistiske. Begge blodige.

  Herefter synges linjerne “Sangre de Dios” (Guds blod), “Amor es Sangre” (Kærlighed er blod), “Sangre es Vida” (Blod er liv). Det handler om blod. Både fysisk og som et åndeligt symbol – en påmindelse om livets skrøbelighed og dødens nærvær i kærligheden, i ofringen, i fødslen. Musikken og teksterne er dybt forankret i kroppen. Man får ikke et valg, enten må man undervejs underkaste sig deres brutale lyd eller så må man slukke. Jeg anbefaler den første.

  “Some Things We Do”. En opremsning over den menneskelige natur. En beskrivelse af de spirituelle, begærlige, civiliserede, tænkende, løgnagtige, voldlige, følende og vigtigst af alt elskende væsener vi mennesker er.

  Titelnummeret og lukkeren giver et par sidste energiudladning i slutningen af albummet. Som om hele albummet har let op til netop det øjeblik. En sidste rituel udånding. Efter at have kørt dem selv og publikum helt trætte. Det sidste udmattede sprint i løbet. De sidste kæmpende udåndinger. En kamp mod døden.

  Albummet handler i sin helhed om afhængighed, tab og besættelse. Om at blive voksen. Om at vælge at være god mod sine medmennesker.

  Fun fact: St. Vincent er med på baggrundsvokaler på flere af albummets numre albummet. Vidst nok på “Screen Shot”, “Bring The Sun”, “Kirsten Supine” og “Nathalie Neal”.

  Det bliver en smule gentagende og langt i sidste ende. Men det er meningen. Man bliver nød til at sætte sig ned og lytte til albummet fra start til slut. Uden andre distraktioner omkring en. Det kræver tålmodighed. At man opsluges fuldstændigt af Swans lyd og Giras tekstunivers.

  Albummet har længe været i min bevidsthed, men jeg har aldrig givet det et ordentligt lyt (bl.a. pga. længden). Det er et album der kræver meget af lytteren. Samtidig har Swans en kæmpe stor diskografi, som kan virke helt uoverskuelig at starte på. Er glad for jeg endelig fik taget hul på Swans, men der går nok noget tid inden jeg er klar til at dedikere min opmærksomhed så intenst på et album igen.

• 

  on vinyl

  Inês