FLYING BEAGLE

This album has been added to 1 private list and 4 public lists:

• 

  The Bliss List - Albums that Spark Joy

  Commenting On.

  It is equal parts amazing and unfortunate that this was my introduction to Japanese Jazz Fusion; truly, no other album comes close. Every single instrument shines, playing beautiful, complex runs while the bass and drums carry the tune with amazing grooves. Just try the opening track. You'll find yourself smiling after 44 minutes at the end of the album.

• 

  50 album på 50 dage

  Anton Engelbrecht Nielsen

  06.08

  Ligesom det meste japanske fusionsjazz lyder det som Mariokart musik. Og det er ikke en kritik. Tværtimod.

  Det er altid afslappende, men aldrig kedeligt. Der sker altid noget spændende. Men aldrig nok til at tage fokus, medmindre man som lytter beslutter sig for at give det fokus.

  Efter få lyt kan man allerede synge med på de fleste af numrene. De er let tilgængelige og dybt melodiøse. Men stadig komplekse, forvirende og svære at følge med i (som fusions jazz ofte er det).

  Albummet har en lethed og en positiv energi hele vejen igennem. Tror det er den “vibe” eller genre eller æstetik man kalder City Pop:

  Drømmen om at leve i luksus. En drøm fra en økonomisk gylden tid i 80’ernes Japan. Neon-lys. En stille aften aftentur i Tokyo med let brise i håret. Et urbaniseret moderne liv. Kulturel og teknologisk optimisme. Mødet mellem vestlig popkultur og Japansk æstetik.

  “Look Your Back!” Er en funky fest sang, som er svær ikke at groove med til. Elsker det tilbagevende synth-hook efterfuldt af blæsere. Bassen er tung, men altid rytmisk.

  “A Seagull & Clouds” er et mere stille og nostalgisk nummer. Men stadig med genkendelige melodier og hooks.

  “Fluffy” er et dejligt bossa nummer, hvilket er rart da titelnummeret, der kommer lige inden, er mere optempo og af kompleks karakter.

  Slap-bassen på “Baby Talk” er fucking lækker. Det samme gælder den tilbagelænede rytme guitar, der ligger og danner et rytmisk anker i baggrunden.

  Og nårh ja! Så elsker jeg at bassen citerer Underworld-temaet fra Super Mario (som vidst nok udkom 2 år tidligere) i sangen "The Second Summer".

  Jeg har ikke så meget at sige. Ved ikke så meget om jazz - især ikke japansk fusionsjazz. Jeg ved bare at jeg godt kan lide det.

  Det bliver helt klart et nyt madlavningsalbum på listen, sammen med Head Hunters (1973), Kind of Blue (1959) og CASIOPEA (1979).

• 

  My Favourite Albums

  Tiggs

  One of my favourite fusion albums. I really love the brass in this and the piano.

• 

  2024 Listens

  Barry

  That was indeed a flight! Groovy.